Vejen til den fuldkomne fluefisker er uendelig, fuldkomne fluefiskere findes ikke, det er en evig rejse og læring der aldrig slutter. Der er så utroligt mange grene inden for denne sport man bliver aldrig færdig og det er det der gør det til en utrolig spændende hobby hvor man konstant kan udvikle sig -kort sagt bliver det aldrig trivielt.
Det kan virke uoverkommeligt at komme i gang, og der findes utallige stænger, linetyper, hjul, forfang, fluer osv. listen er lang, og sidst men ikke mindst, tusindvis af videoer der viser hvordan, men bare rolig, med det basale kommer du rigtig langt, det er derfor vigtigt at du ikke lader dig forvirre, og det kan en erfaren instruktør hjælpe dig med.
Vil du virkelig i gang med fluefiskeriet og få din første fisk på fluen, så planlæg i øvrigt med at lade spinnestangen blive hjemme, men sørg for at du kommer rigtig i gang, dels med det rigtige grej, men allervigtigst at du får den rigtige træning ind fra start. Vores muskelhukommelse lagres vha. af gentagelser, og får du gentaget de ‘forkerte’ bevægelser er det dem som kroppen husker og disse kan være svære at slippe af med. Du kan finde frem til din lageret hukommelse ved at tænke på noget helt andet mens du kaster, her vil din ‘autopilot’ overtage. Hvis du laver de klassiske fejl under denne øvelse ved du nu at dette ‘program’ skal overskrives med nye bevægelser, og igen med så mange bevægelser at det gl. program overskrives.
K&B